Skadescenter

Alt under et tag

Vi tilbyder en komplet og professionel behandling af din forsikringsskade. Vi samarbejder med alle større forsikringsselskaber og kan rådgive dig, så du undgår de værste faldgruber i forhold til sagsbehandlingen hos forsikringsselskabet.

Vi varetager skadesbehandlingen for en del erhvervskunder for alle forsikringsselskaber, hvorfor vi har egen malerafdeling med professionelle autolakerer og moderne malerkabine. 

Du har dermed alle kompetencer samlet under samme tag til at varetage dine interesser bedst muligt. Vi hjælper dig hele vejen - både med skadesanmeldelse og den efterfølgende sagsbehandling og sørger samtidigt for, at alting går så hurtigt og smertefrit som muligt.

Buler og ridser i lakken på din bil?

Buler opstået i forbindelse med parkering kan man ikke gardere sig mod. De kaldes populært Bilka-buler og opstår tilsyneladende helt af sig selv. Det er i hvert fald sjældent at nogen påtager sig ansvaret for dem. Heldigvis er skaden ofte nem og forholdsvis billig at udbedre. Vi udbedrer både buler og små-ridser hurtigt og professionelt.

Central beliggenhed i Vendsyssel

Bjergby Autoværksted ligger centralt i Nordjylland - tæt på motorvejen lige nord for Hjørring. Det betyder kort rejsetid, hvad enten du kommer fra Frederikshavn, Skagen, Brønderslev eller Aalborg, da vi ligger få minutters kørsel fra afkørsel 2 på E39. Vi ligger også kun et par gearskift fra færgeterminalen i Hirtshals, så vi har hjulpet mange nordmænd på ferie i Danmark med reparation af bilen eller lakeringsopgaver.

Om du selv skal betale lakering eller pladearbejde eller om det er forsikringen, så varetager vi opgaven med samme kompetence og yder samme gode service. Vi udfører pladearbejde og lakeringsopgaver på alle typer køretøjer - både bil, MC, autocamper og varevogne.

Lånebilen er gratis

Når skaden er ude har man ikke brug for flere ærgelser. Derfor er lånebilen gratis mens din egen står på liften.

Kontakt

96 10 96 53

Bjergby Autoværksted
Navervænget 1
Bjergby
9800 Hjørring

Send os en mail

Åbningstider
Salgsafdeling
Mandag - Fredag
Søndag
08:00 - 17:30
13:00 - 16:00
Autoværksted
Mandag - Torsdag
Fredag
07:30 - 16:00
07:30 - 14:15

Salgsafdelingen holder Søndagslukket i Juli og December